Visualisering af hovedhuset set fra gruspladsen

    København · Et hus for dem, der bygger noget

    Bo, spis og byg sammen

    Et stort hus med have uden for København, hvor mindst ti iværksættere bor hver for sig og spiser sammen. Det er det tal, der får 10.000 kr. alt inklusive til at hænge sammen.

    Mindst ti

    Beboere

    10.000 kr.

    Alt inklusive pr. måned

    Indflytning

    Vi leder efter huset nu

    Det værste ved at bygge noget er ikke arbejdet

    Efter et par år ude i verden og på landet flytter jeg tilbage til København. Der er fart på mine projekter, og jeg har brug for at være tættere på det hele igen.

    Men de år har lært mig noget. Det værste ved at bygge noget selv er ikke arbejdet. Det er at komme hjem fra det.

    Så jeg leder ikke efter en lejlighed. Jeg leder efter et stort hus med have, hvor der er plads til mindst ti af os. Det er det tal, der får 10.000 kr. alt inklusive til at hænge sammen.

    Det er ikke et kollektiv med god wifi, og det er heller ikke et kontorfællesskab med senge. Det er et sted hvor alt det praktiske er løst, så man kan bruge sin energi der hvor den betyder noget.

    Forskellen

    Ikke endnu et bofællesskab

    Maden

    Der er en kok. Frokost og aftensmad hver hverdag, lavet af rigtige råvarer. Ikke måltidskasser, ikke takeaway.

    Rytmen

    Faste ugentlige ritualer der får huset til at fungere som mere end ti mennesker der deler adresse.

    Optagelsen

    Man søger ind. Der er ikke et værelse til leje, der er en plads at søge.

    Forskning fra University of Kansas viser at det tager over 200 timers samvær at blive nære venner, og at timer brugt på arbejde ikke tæller med. Det er hele begrundelsen for fællesspisningen og de faste ritualer.

    Hvad der er i huset

    Inde

    • ·Stort køkken indrettet til rigtig madlavning
    • ·Langbord hvor hele huset kan spise samtidig
    • ·Kontorfaciliteter med faste pladser og ordentlige stole
    • ·Stillerum og telefonbokse til opkald
    • ·Mødelokale hvor man kan tage en kunde med hjem
    • ·Video- og podcaststudie
    • ·Kreative rum: keramik, maleatelier, symaskiner og håndværkerværksted
    • ·Hængeområder med god akustik og møbler man gider sidde i
    • ·Gæsteværelser til besøgende
    • ·Vaskefaciliteter
    • ·Bryggeri til kombucha, cider og øl

    Ude

    • ·Brændefyret sauna i haven
    • ·Vildmarksbad og koldtvandskar
    • ·Udekøkken med grill, vask og køleskab
    • ·Bålplads
    • ·Drivhus og højbede med grøntsager og urter til husets køkken
    • ·Høns til husets egne æg
    • ·Stor have med plads til at være mange
    • ·Biler til rådighed gennem en leasingpartner, booket og betalt pr. tur
    Visualisering af husets køkken, hvor kokken anretter aftensmadenVisualisering af biblioteket, der også er arbejdsrumVisualisering af køkkenhaven og orangeriet med højbede og hønsVisualisering af den brændefyrede sauna og vildmarksbadet i parken om vinteren

    Billederne er AI-genererede og et hurtigt bud på hvordan huset kunne se ud. Vi har ikke fundet ejendommen endnu. Det rigtige hus bliver både hyggeligere og mere gennemført.

    10.000 kr. om måneden. Alt inklusive.

    Hvad det dækker

    • ·Eget værelse
    • ·Varme, el, vand og højhastighedsinternet
    • ·Rengøring af alle fællesarealer
    • ·Kontorplads med skærm og ordentlig stol
    • ·Frokost og aftensmad alle hverdage, lavet af husets kok
    • ·Adgang til værksteder, sauna, vildmarksbad, haven og alt øvrigt udstyr
    • ·Husholdningsartikler, affald, have og vedligehold
    • ·Andel i husets møbelkasse, som beboerne selv beslutter brugen af

    Ved indflytning

    Depositum (3 måneders leje)19.500 kr.
    Forudbetalt leje (2 måneder)13.000 kr.
    Første måneds leje og mad10.000 kr.
    I alt42.500 kr.

    Depositum står på en separat konto og tilbagebetales ved fraflytning. Den forudbetalte leje dækker dine sidste to måneder, så du reelt bor huslejefrit i opsigelsesperioden. Opsigelse er tre måneder.

    Det samme udenfor koster cirka 21.200 kr. om måneden: lejlighed 14.000, kontorplads 2.000, mad 4.000, rengøring 800, internet 400.

    Ingen tilkøb er obligatoriske

    Parkeringsplads500 kr.
    Ekstra opbevaring299 kr.
    Weekendmad699 kr.
    Vaskeservice599 kr.
    Rengøring af eget værelse699 kr.
    Gæsteovernatning350 kr. pr. nat
    Husets barefter forbrug
    Visualisering af et af værelserne med skrivebord og vindueskarm
    Visualisering
    Visualisering af family dinner ved langbordet
    Visualisering

    Sådan ser ugen ud

    Hver morgenFælles morgenmad. Ingen tilmelding, bare mød op.
    Hver hverdag kl. 9Ti minutters standup. Hver person siger hvad de laver i dag.
    MandagHalv time hvor alle sætter ugens mål.
    OnsdagHouse meeting. Praktik, beslutninger, hvad der driller.
    TorsdagWall of Wins. Ugens bedste øjeblik, med en øl i hånden.
    FredagFamily dinner og demo. Alle viser hvad de har bygget i ugens løb.
    SøndagFælles journaling. Hvordan gik ugen, hvad skal ændres.

    Fællesspisning

    • ·Kokken laver frokost og aftensmad alle hverdage
    • ·Du er tilmeldt medmindre du melder fra
    • ·Alle er med i madholdet på skift og hjælper kokken
    • ·Samme hold laver mad og rydder op
    • ·Kan du ikke din vagt, finder du selv en afløser

    Pligter

    • ·Alle er med i vedligeholdelsen, regn med cirka to timer om ugen
    • ·Rengøring af fællesarealer er købt udefra og ligger i prisen
    • ·Ingen må have mere end to faste roller
    Visualisering af fredag aften i salonen foran brændeovnen
    Visualisering

    Hvem vi leder efter

    • Du bygger noget for alvor. Ikke som hobby ved siden af et fuldtidsjob eller et studie
    • Du har noget i dit liv der ikke er din virksomhed. En sport, et håndværk, en interesse
    • Du vil gerne bo sammen med andre. Ikke bare bo billigt
    • Du kan betale. Uden det bliver alt andet uklart, også venskaberne

    Vi kigger ikke på CV, pitch deck eller hvor kendt din virksomhed er. Et hus fungerer eller fungerer ikke på livsstil, ikke på ambitionsniveau.

    Visualisering af værkstedet i staldbygningen med keramik og værktøj

    Sådan foregår det

    Fra ansøgning til nøgle

    1. 01

      Ansøgning

      Du udfylder formularen. Ti minutter.

    2. 02

      Samtale

      Videosamtale på en halv time.

    3. 03

      Besøg

      Du kommer til en family dinner og møder huset.

    4. 04

      Svar

      Du hører fra os inden for en uge.

    Hele oplægget

    Alt står i oplægget: økonomien, huskravene, husets regler og hvordan hverdagen kommer til at se ud. Tolv sider, ingen mailadresse påkrævet.

    Hent oplægget (PDF)

    Det I plejer at spørge om

    Ansøgning

    Søg om en plads

    Trin 1 af 4

    Hvor hørte du om os?

    Ikke lige nu?

    Jeg kan ikke flytte lige nu, men hold mig opdateret.

    andreas@foundersfoodclub.com

    +45 53 56 37 10

    Founders House er et søsterprojekt til Founders Food Club.