Privatlivspolitik

    Founders Food Club

    Sidst opdateret: 21. oktober 2026

    1. Dataansvarlig

    Founders Group ApS, CVR-nr. 44452847, C/O Tuttelu, Guldbergsgade 11, kl., 2200 København N. E-mail: info@growfunnels.dk. Telefon: 53 56 37 10.

    2. Hvilke oplysninger vi behandler

    • Navn, e-mail, telefonnummer og eventuelt LinkedIn-profil
    • Firmanavn, CVR-nummer, fakturaadresse og attention, hvis du køber som virksomhed
    • Oplysninger om din virksomhed og din rolle, som du selv giver os i ansøgningen
    • Oplysninger om dit køb: aften, antal, tilkøb, beløb og betalingsstatus
    • Allergier og kosthensyn, som du selv oplyser
    • Beskeder du sender os, og vores korrespondance med dig
    • Teknisk data om din brug af sitet, hvis du har givet samtykke til statistik og markedsføring

    Allergioplysninger kan være helbredsoplysninger. Dem behandler vi kun, fordi du selv har givet dem til os, og alene for at køkkenet kan tage hensyn. Vi giver dem videre til aftenens køkken og sletter dem efter aftenen.

    Når du køber en billet til en anden. Du giver os gæstens navn og mail. Vi sætter gæsten på gæstelisten og opretter en profil, så gæsten kan logge ind og se aftenen og de andre ved bordet ligesom dem, der selv har købt. Gæsten får ingen mail, når profilen oprettes. Det sker ud fra vores legitime interesse i at afholde aftenen for alle ved bordet (art. 6, stk. 1, litra f).

    Kort gemt til fordelene efter købet. Betaler du en billet med kort, gemmer vores betalingsudbyder Stripe kortet, så du kan sige ja til en fordel med ét klik lige efter købet. Vi ser aldrig kortnummeret, kun en henvisning til kortet hos Stripe. Kortet bruges kun, mens du er på siden, og kun når du selv trykker ja. Vi beder Stripe fjerne det senest en time efter købet. Det sker ud fra vores legitime interesse i at kunne tilbyde fordelene uden, at du skal taste kortet igen (art. 6, stk. 1, litra f). Vil du ikke have kortet gemt, kan du betale med MobilePay eller Klarna. Betaler du i rater, gemmes kortet også til anden rate, se handelsbetingelserne.

    Når du har været med til en middag. De andre gæster fra samme middag kan se din mail og dit telefonnummer på klubbens medlemsside, så I kan holde kontakten. Du kan altid slå det fra på din side. Det sker ud fra vores legitime interesse i at skabe kontakt mellem gæsterne, som er det, klubben er til for (art. 6, stk. 1, litra f).

    3. Hvorfor vi behandler dem, og på hvilket grundlag

    • For at administrere dit køb og afholde aftenen: opfyldelse af aftalen, artikel 6, stk. 1, litra b
    • For at vurdere din ansøgning om optagelse: vores legitime interesse i at sammensætte bordet, artikel 6, stk. 1, litra f
    • For at sende nyhedsbreve og invitationer: dit samtykke, artikel 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10
    • For at fotografere og filme til markedsføring: vores legitime interesse i at markedsføre klubben, artikel 6, stk. 1, litra f
    • For at ringe til dig, når du selv har skrevet dig op til klubben: vores legitime interesse i at invitere folk, der har vist interesse for klubben, artikel 6, stk. 1, litra f (se punkt 10)
    • For at klubbens promotere kan se, hvem der kommer til middagene: vores legitime interesse i at afholde middagene sammen med promoterne, artikel 6, stk. 1, litra f (se punkt 9)
    • For at måle og målrette annoncering: dit samtykke via cookiebanneret
    • For at kunne levere vores mails og stoppe mails til adresser, der ikke virker: vores legitime interesse, artikel 6, stk. 1, litra f
    • For at overholde bogføringsloven: retlig forpligtelse, artikel 6, stk. 1, litra c

    4. Hvem vi deler dem med

    Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse databehandlere og leverandører:

    • Stripe til betaling og fakturering
    • Supabase til database og login
    • Resend til e-mail
    • Lovable til drift af sitet
    • Salary til indberetning af promoternes provision (se punkt 8)
    • Slack til interne notifikationer
    • Meta til annoncering og måling, hvis du har givet samtykke
    • Aftenens restaurant eller køkken, som får deltagerliste og kosthensyn
    • Vores trykker, som laver og sender brevene med posten (se punkt 12)

    5. Hvor længe vi gemmer dem

    • Oplysninger om køb og bogføringsbilag: fem år efter regnskabsårets udløb, jf. bogføringsloven
    • Allergier og kosthensyn: slettes efter aftenen
    • Ansøgninger der ikke fører til optagelse: 12 måneder
    • Nyhedsbrevsoplysninger: indtil du framelder dig
    • Din profil på sitet: så længe du er medlem
    • Oplysninger om leverede mails: 30 dage. Oplysninger om afviste mails: 12 måneder
    • Kort gemt til fordelene efter købet: højst en time efter købet

    6. Dine rettigheder

    Du har ret til indsigt i dine oplysninger, til at få urigtige oplysninger rettet, til at få oplysninger slettet, til at få behandlingen begrænset, til dataportabilitet og til at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse.

    Har du givet samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden.

    Skriv til info@growfunnels.dk, så svarer vi inden for en måned.

    7. Cookies

    Vi bruger nødvendige cookies, der får sitet til at virke, og med dit samtykke også funktionelle cookies, statistik og markedsføring. Du vælger i cookiebanneret, første gang du besøger sitet, og du kan altid ændre dit valg der.

    Du kan til enhver tid ændre dit valg nederst på siden under Cookieindstillinger.

    8. Founders Food Club Inner Circle (promotere)

    Er du promoter i Founders Food Club Inner Circle, behandler vi navn, mail, din FFC-mailadresse, CPR-nummer og adresse (hvis du modtager provision privat) eller CVR-nummer (hvis du modtager den i dit firma), oplysninger om din accept af promoteraftalen (version, tidspunkt, IP-adresse og browser), dine kontakter, invitationer, salg, provision og udbetalinger.

    Vi bruger oplysningerne til at administrere promoteraftalen og beregne og udbetale provision (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b) og til at indberette provision til Skatteforvaltningen og bogføre (retlig forpligtelse, art. 6, stk. 1, litra c, jf. skatteindberetningsloven og bogføringsloven). CPR-nummeret behandler vi efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Det gemmes krypteret og bruges kun til indberetning.

    Vi videregiver oplysninger til Skatteforvaltningen (indberetning), vores lønsystem Salary (som indberetter provisionen og derfor får dit navn, din adresse og dit CPR-nummer), Stripe (udbetaling) og vores revisor. Oplysninger om provision og udbetalinger gemmer vi i 5 år fra udgangen af regnskabsåret (bogføringsloven), aftalen i aftalens løbetid plus 5 år. CPR-nummeret sletter vi fra vores system, når den sidste indberetning er sket efter aftalens ophør.

    Når provisionen skal til et firma. Vi henter firmaets navn, adresse, ledelse og tegningsregel i CVR og tjekker momsnummeret i EU's momsregister. Står promoteren ikke selv i ledelsen, vælger han en fra ledelsen og skriver personens mail. Personen får en mail med et link til aftalen. Godkender du aftalen for firmaet, gemmer vi dit fulde navn, din rolle, tidspunktet, din IP-adresse og din browser som bevis. Det sker ud fra vores legitime interesse i at have en gyldig aftale med firmaet (art. 6, stk. 1, litra f) og for at overholde momsreglerne om selvfakturering (art. 6, stk. 1, litra c). Vi gemmer oplysningerne i aftalens løbetid plus 5 år.

    9. Invitationer og lister

    Når en promoter inviterer dig. En promoter i Inner Circle kan skrive dit navn i vores system for at lave en personlig invitation til dig. Vi registrerer, om du åbner invitationen, og om du køber billet, så promoteren kan få provision. Promoteren kan se det. Vi gør det ud fra vores legitime interesse i at kunne afregne med promoterne (art. 6, stk. 1, litra f). Åbner du ikke invitationen inden 30 dage, sletter vi dit navn.

    Når du skriver dig på en promoters liste. Vi gemmer navn, mail, hvilken promoter du står på listen hos, og hvornår og hvordan du sagde ja, fx teksten i formularen eller den mail, hvor du sagde ja. Vi sender dig invitationer til Founders Food Clubs middage og arrangementer på mail fra promoterens FFC-adresse. Det sker på grundlag af dit samtykke (markedsføringslovens § 10 og art. 6, stk. 1, litra a). Du kan altid trække det tilbage via linket nederst i hver mail.

    Når en promoter skriver dig ind. En promoter kan skrive dit navn, din mail og eventuelt dit telefonnummer og firma ind hos os som sin kontakt. Det sker ud fra vores legitime interesse i, at promoterne kan holde styr på deres kontakter (art. 6, stk. 1, litra f). Du får kun mails fra promoteren, hvis du har sagt ja til det, fx da I mødtes eller talte i telefon. Så gemmer vi, hvordan du ifølge promoteren sagde ja, og mailen kommer fra promoterens FFC-adresse på grundlag af dit samtykke (markedsføringslovens § 10 og art. 6, stk. 1, litra a). Har mailen et personligt link, registrerer vi, om du åbner det, og om du køber billet. Nederst i hver mail kan du afmelde dig.

    Når du køber via en promoter. Køber du billet via en promoters link eller kode, registrerer vi det, så promoteren kan få provision. Promoteren kan se dit navn og din mail, at du har købt, om du har været med før, og om du kom til middagen. Det sker ud fra vores legitime interesse i at kunne afregne med promoterne (art. 6, stk. 1, litra f). Vi sender dig en mail, når næste middag åbner, medmindre du har sagt nej ved købet. Det sker efter markedsføringslovens § 10, stk. 2, og vores legitime interesse i at invitere vores kunder (art. 6, stk. 1, litra f). Du kan altid sige fra nederst i hver mail.

    Skift af promoter. Stopper en promoter, eller giver han dig videre til en anden, får du én mail om det. Du hører først fra den nye promoter, når du selv har sagt ja.

    Gæstelister til promoterne. Kommer du til en middag, kan klubbens promotere i Inner Circle se gæstelisten. De kan se dit navn, billede, rolle, firma og LinkedIn-profil, det du har skrevet om det, du bygger, hvor mange middage du har været med til, om du kom, og om du er med som en andens gæst. De ser aldrig din mail, dit telefonnummer, dine allergier eller noter om dig. Promoterne må kun bruge listen til at forberede middagene og må ikke nævne dit navn, når de inviterer andre. Det sker ud fra vores legitime interesse i at afholde middagene sammen med promoterne (art. 6, stk. 1, litra f).

    Vi gemmer dokumentation for dit samtykke, så længe vi bruger det, og 2 år efter sidste mail. Har du afmeldt dig, gemmer vi din mailadresse på en afmeldingsliste, så du ikke får mails fra os igen.

    10. Opkald fra klubben

    Har du selv skrevet dig op til klubben, kan en af klubbens promotere i Inner Circle ringe til dig på klubbens vegne om en plads ved bordet. Promoteren kan se dit navn, dit telefonnummer, dit firma og det, du skrev, da du skrev dig op. Promoteren kan også se, hvor du fandt klubben, hvilke mails du har fået fra os, om du har åbnet dem, og om du har kigget på billetter. Har du skrevet eller talt med Andreas, kan promoteren se hvornår, men aldrig hvad I skrev eller sagde. Har du været i gang med at købe en billet, kan promotere med adgang til opkald se dit navn, dit firma, og hvor langt du kom i købet. Promoteren må kun bruge oplysningerne til opkaldet.

    Vi gør det ud fra vores legitime interesse i at invitere folk, der selv har skrevet sig op (art. 6, stk. 1, litra f). Siger du ja, sender promoteren et personligt link til næste middag på mail eller sms. Vi registrerer, om du åbner linket, og om du køber billet, så promoteren kan få provision.

    Giver du promoteren nye oplysninger i opkaldet, kan promoteren rette dit navn, telefonnummer, firma, rolle og LinkedIn-profil og skrive en ny mail ind. Vi gemmer, hvem der rettede hvad og hvornår. Din gamle mail gemmer vi også, så et køb eller en afmelding på den stadig tæller.

    Vil du ikke ringes op, så sig det i opkaldet eller skriv til info@growfunnels.dk, så ringer ingen fra klubben igen. Noter fra opkaldene gemmer vi i 2 år.

    11. Indbakke og samtaler med promotere

    Hver promoter har en mailadresse hos os (fornavn.efternavn@foundersfoodclub.com). Skriver du til den, gemmer vi din mail, vedhæftede filer og svarene i vores system, og promoteren kan se samtalen. Vi læser ikke samtalerne løbende. Vi åbner kun en samtale ved en klage, en spamklage, uenighed om hvilken promoter du hører til, eller hvis promoteren beder om hjælp, og hver gang bliver det logget, hvem der åbnede den, hvornår og hvorfor. Det sker ud fra vores legitime interesse i at kunne håndtere klager og sikre, at reglerne for markedsføring bliver overholdt (art. 6, stk. 1, litra f). Vi sletter samtaler 2 år efter sidste besked, medmindre en klage stadig behandles.

    12. Brevene med posten

    Når vi sender dig et brev. Vi sender håndskrevne invitationer med posten til founders, vi gerne vil have med ved bordet. Vi bruger dit navn, din titel, dit firma og firmaets adresse, som vi finder i offentlige kilder: CVR-registret, firmaets hjemmeside og LinkedIn. Vi sender aldrig til en privatadresse, og er firmaet reklamebeskyttet i CVR, bruger vi ikke adressen derfra. Den personlige linje i brevet bygger på noget, du selv har sagt eller skrevet offentligt. Det sker ud fra vores legitime interesse i at invitere relevante folk til klubben (art. 6, stk. 1, litra f).

    Seglet. Under seglet sidder en chip. Når en telefon holdes mod seglet, registrerer vi tidspunktet, og om linket er ægte. Vi ser, hvilket brev det er, men ikke hvem der holder telefonen.

    Når brevet gives videre. Hver ny ejer skriver sit navn og sin mail på brevets side. Vi gemmer, hvem der har haft brevet, om de har købt en plads, og om de kom til middagen. Den forrige ejer får en mail med den nye ejers navn og firma. Dit fornavn og firma vises også for de andre, der har haft brevet, medmindre du fravælger det. Hanens Orden viser kun brevnumre. Det sker ud fra vores legitime interesse i at følge brevet (art. 6, stk. 1, litra f).

    Uden scan. Køber du en plads eller skriver dig op uden at have scannet brevet, sammenligner vi dit navn og firma med brevene for at se, om du kom via et brev. Det sletter vi efter 6 måneder.

    Nej tak. Trykker du Nej tak på brevets side, sletter vi dine oplysninger. Har vi din mail, kommer den på vores afmeldingsliste. Vi gemmer også en kode, der ikke kan læses tilbage til dit navn, så du ikke får flere breve.

    Hvem ser det. Brevene laves og sendes af vores trykker, som er bundet af en databehandleraftale. dao bringer dem ud.

    Hvor længe. Navn, adresse og linje sletter vi 6 måneder efter, at brevet er sendt, medmindre du har købt en plads via brevet. Ejere, der ikke har købt, sletter vi også efter 6 måneder. Scanninger sletter vi, når brevet ikke har været scannet i 12 måneder.

    13. Klage

    Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, så skriv til os først. Du kan også klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk.