AI-visualisering: værkstedet med stålborde, gæster to og to og Michael for endenAI-visualisering

    Ny i Founders Food Club · Masterclass

    Masterclass i madhåndværk med Michael Museth

    Én aften om måneden i Michaels værksted på Amager, og du melder dig bare på de aftener, du har lyst til. Du står ved din egen station, Michael viser teknikken, og du laver det selv.

    • Første aftenOns. 25. nov.
    • TidKl. 17-19
    • Pris899 kr.ekskl. moms
    • Pladser20
    Skriv mig på ventelisten

    899 kr. ekskl. moms (1.123,75 kr. inkl. moms). Firmaer får faktura med moms. Det koster ikke noget at stå på ventelisten.

    Aftenen

    Sådan foregår en masterclass

    Klokken er lidt i fem. Du kommer direkte fra arbejde, telefonen ryger i lommen, og du får et glas i hånden. Foran dig står din egen station med aftenens hæfte, opskrifterne og råvarerne lagt klar.

    Michael fortæller, hvor råvaren kommer fra, og hvorfor den er bedst lige nu. Ved siden af ham står aftenens partner, en ekspert i netop det, aftenen handler om. Så viser Michael teknikken, og du gør det selv. Undervejs går du rundt og smager på det, de andre har lavet.

    Du står ikke og kigger på. Du står med kniven i hånden.

    Nogle temaer tager længere tid, end én aften kan bære. Så sætter du noget i gang, stiller glasset på hylden med dit navn på, og næste gang åbner I det sammen.

    Når du går hjem, har du lært noget, du kan bruge i dit eget køkken. Du har noget med, som du selv har lavet. Du har stået skulder ved skulder med 19 andre, der også bygger noget, og som har den samme kærlighed til god mad og gode råvarer.

    Mesterlæreren

    Michael Museth: slagter, kok og kendt fra TV 2

    Michael Museth med en lufttørret skinke i modningsrummet

    Michael Museth stod ved opvasken i en slagterbutik, da han var 13. Siden blev han udlært slagter, arbejdede i Frankrig og Egypten og blev kok. I dag kender mange ham fra TV 2's Go' morgen Danmark.

    Han har skrevet bogen Den glemte gris om at bruge hele grisen. I 2016 samlede han 25 håndværksslagtere fra ni lande i København og stiftede Butcher's Manifesto, der arbejder for at bevare slagterfagets gamle teknikker.

    • TvKok i TV 2's Go' morgen Danmark
    • BogDen glemte gris
    • StifterButcher's Manifesto, 25 slagtere fra ni lande
    • DommerOverdommer ved det første danske mesterskab i mad over bål

    På en masterclass deler han ud af det hele. Michael viser, og du gør det selv.

    Sådan kan det se ud

    Sådan ser en aften ud

    Billederne er AI-genererede og kun en visualisering af konceptet. Rigtige billeder fra værkstedet kommer efter første aften.

    Hæftet

    Et hæfte hver aften, som du samler

    Forsiden af hæfte nr. 1, Dansk charcuteri

    Ved din station ligger aftenens hæfte. Det har fortællingen bag temaet, råvarerne tegnet som en gammel planche, opskriften trin for trin og linjer til dine egne noter. Du skriver i det undervejs og tager det med hjem.

    • ✓Nummereret, så du kan se, hvilket hæfte du mangler
    • ✓Samme stribe på ryggen i hele sæsonen, så hæfterne står samlet på hylden
    • ✓En etiket til det, du har lavet, så du ved, hvornår det er klar
    Hæftets første opslag: titelside med Michael og fortællingen
    Fortællingen
    Råvarerne tegnet som en gammel planche og fakta om saltning
    Råvarerne
    Opskriften trin for trin
    Opskriften
    Systemet, dine egne noter og det næste hæfte
    Systemet og dine noter
    1 / 4

    Udkast til hæfte nr. 1, Dansk charcuteri. Billedet på forsiden er en AI-visualisering.

    Tidslinjen

    Kl. 17-19, lige efter arbejde

    17.00 · Ankomst

    Et glas i hånden

    Du kommer direkte fra arbejde og får tid til at tale med de andre.

    17.20 · Velkomst

    Michael og partneren

    Aftenens tema, og hvorfor det er nu, råvaren er bedst.

    17.35 · Ved din station

    To runder med hænderne

    Michael viser, du laver. Med en pause midt i, hvor du går rundt og smager.

    18.55 · Skål

    Aftenen rundes af

    Rummet er åbent til 19.45 for dem, der vil blive og tale videre.

    Ét tema om måneden

    Nyt tema hver måned

    Hver aften har sit eget tema og kan stå alene. Det kan være en råvare, en teknik eller en proces, som du tager med hjem i dit eget køkken. I juli og december stemmer medlemmerne om temaet.

    i

    Dansk charcuteri

    Michaels eget håndværk og aftenen, hvor det hele starter. Du lærer at salte, krydre og modne, og du smager 4-6 af hans egne produkter med hans brød og sylt.

    ii

    Syltning og fermentering

    Kål, gulerødder, rødbeder og citroner i salt. Du sætter dit eget glas i gang, stiller det på hylden med dit navn på, og næste gang åbner I det sammen.

    iii

    Mad over ild

    Michael var overdommer ved det første danske mesterskab i mad over bål. Du lærer at styre gløder og flammer og laver grøntsager, fisk og kød direkte på ilden.

    iv

    Smør, olie og brød

    Du kærner dit eget smør, smager olivenolier side om side og bager fladbrød, som I spiser varme ved bordet.

    v

    Vin og det, der skal spises til

    Hvorfor nogle vine og retter løfter hinanden. Du laver tre små retter og smager dem op mod hver sin vin.

    Hvem står ved stationerne

    For dig, der bygger noget

    Masterclass er for dig, hvis

    • ✓Du bygger noget. Dit eget, eller inde i en virksomhed.
    • ✓Du har en bragende kærlighed til god mad og gode råvarer.
    • ✓Du vil lære med hænderne, ikke sidde og se på.
    • ✓Du kan lide at lære nye mennesker at kende over noget, I laver sammen.

    Masterclass er ikke for dig, hvis

    • Du kommer med en pitch klar og visitkortet fremme.
    • Du synes, mad bare er noget, man spiser for at blive mæt.
    • Du helst vil se nogen andre lave maden.
    • Du kun kommer for at tage og ikke for at give noget til de andre.

    Kunder og samarbejder opstår tit, når folk har stået med hænderne i det samme. Det sker bare, fordi I har lært hinanden at kende, og ikke fordi nogen sælger.

    Din plads

    Det får du

    • ✓To timer i Michael Museths værksted
    • ✓Din egen station med hæfte, opskrifter og råvarer
    • ✓Adgang til Founders Food Club
    • ✓Adgang til vores app, hvor vi mødes mellem de fysiske events, med en masse fede funktioner
    • ✓Nye og gode relationer
    • ✓En digital side af hele masterclassen, hvor du altid har hæftet og opskrifterne
    • ✓Adgang til særlige råvarer
    • ✓Adgang til særlig viden

    899 kr. ekskl. moms pr. aften1.123,75 kr. inkl. moms. Firmaer får faktura med moms.

    Fra bordet

    Det siger gæsterne fra vores middage

    ★★★★★
    Der var ingen der pitchede. Vi sad fem timer, og undervejs begyndte folk at tale om det der reelt driller i deres forretning. Jeg fik konkrete svar på noget jeg havde siddet alene med i månedsvis.
    Christoffer LarsenStifter, Tuttelu
    ★★★★★
    En gennemført aften med god sparring, spændende ideer og positiv energi. Det er tydeligt at mærke, at det er passionen der driver værket.
    Joachim GerlachFounder & CEO, Bebrave
    ★★★★★
    Alle råvarer kommer fra køkkenchefens fødegård i Vendsyssel, og hans far havde selv håndgravet kartoflerne samme morgen. Den slags passion og fokus på detaljer gør fortællingen unik.
    Brian Martin RasmussenPR og kommunikation, Kerne & Kant
    1 / 3

    I billeder

    Øjeblikke fra vores middage

    @foundersfoodclub

    Ventelisten

    Skriv dig på ventelisten

    Der er 20 pladser til den første aften. Dem på ventelisten hører om billetterne, før de bliver sat til salg.

    Det tager et minut, og du forpligter dig ikke til noget.

    Godt at vide

    Spørgsmål

    Hvad koster det?

    899 kr. ekskl. moms for en aften, svarende til 1.123,75 kr. inkl. moms. Prisen dækker din station, alle råvarer, hæftet, smagningen og det, du tager med hjem. Firmaer får faktura med moms.

    Hvor og hvornår?

    I Michael Museths værksted på Raffinaderivej på Amager, ved The Plant og Copenhagen Distillery. Dørene åbner kl. 17.00, og aftenen slutter kl. 19.00. Første aften er onsdag 25. november.

    Skal jeg kunne lave mad?

    Nej. Michael viser hvert trin, og alt hvad du skal bruge, ligger klar ved din station.

    Kan billetten gå over firmaet?

    Ja. Du kan betale med firmakort, og du får en faktura med moms.

    Skal jeg melde mig til alle aftener?

    Nej. Masterclass kører én aften om måneden med et nyt tema hver gang, og du melder dig bare på de aftener, du vil være med til.

    Jeg har allergier eller spiser ikke alt. Er det et problem?

    Skriv det, når du booker, så tager vi højde for det ved din station.

    Spørg Andreas

    Har du spørgsmål? Ring eller skriv

    Konceptbillederne på siden er AI-genererede og kun en visualisering.